1. Anvendelse
1.1 Enhver leverance sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse udtrykkeligt er fraveget ved skriftlig aftale underskrevet af LISSNER APS (”Sælger”). Som udfyldende vilkår gælder NL 17.
2. Aftaleindgåelse
2.1 – Aftale mellem køber og Sælger er indgået, når Sælger har fremsendt ordrebekræftelse.
2.2 – Såfremt køber har indsigelser mod ordre-bekræftelsens indhold, skal disse skriftligt fremsendes til Sælger senest 5 hverdage efter ordrebekræftelsens dato.
3. Priser
3.1 – De af Sælger oplyste priser er eksklusive den til enhver tid gældende moms, andre afgifter og embal-lage, medmindre andet er udtrykkeligt angivet i Sælgers ordrebekræftelse.
4. Betalingsbetingelser
4.1 – Købesummen forfalder til betaling pr. forfaldsdag angivet i faktura.
4.2 – Såfremt betaling ikke finder sted rettidigt, tilskrives renter fra forfaldsdagen af det til enhver tid skyldige beløb med en rente på 1,2% pr. påbegyndt måned. Sælger har desuden ret til kompensation for sine faktiske inddrivelsesomkostninger.
4.3 – Ved betalingsmisligholdelse har Sælger ret til at tilbageholde yderligere leverancer, indtil betaling har fundet sted. Såfremt Sælger ikke har modtaget købers betaling senest 10 hverdage efter Sælgers fremsendelse af skriftligt påkrav, er Sælger berettiget til at hæve aftalen.
5. Leveringsklausul (risiko)
5.1 – Er der aftalt en leveringsklausul skal denne fortolkes i overensstemmelse med de ved aftaleindgåelsen gældende INCOTERMS. Er der ikke aftalt en leveringsklausul, gælder INCOTERMS 2020
6. Leveringstid/forsinkelse
6.1 – Den aftalte leveringstid regnes fra afgivelse af ordrebekræftelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor samtlige oplysninger og specifikationer, der er nødvendige for leverancens gennemførelse, er kommet til Sælgers kundskab.
6.2 – Sælger kan forlænge den aftalte leveringstid med indtil 30 dage regnet fra udløbet af leveringstiden efter pkt. 6.1, såfremt Sælger forinden giver køber underretning herom. Køber er uberettiget til at udøve misligholdelsesbeføjelser i denne periode, ligesom forsinkelsen ikke giver køber ret til at tilbageholde betaling.
6.3 – Såfremt Sælger overskrider den forlængede leveringsfrist, skal Sælger erstatte købers tab som følge af forsinkelsen. Købers erstatning kan dog maksimalt udgøre 0,5% af købesummen, ekskl. moms og andre afgifter, pr. påbegyndte kalenderuge, forsinkelsen varer. Vedrører forsinkelsen alene en del af det samlede køb, beregnes købers erstatning alene på baggrund af købesummen for den forsinkede del. Købers erstatning kan maksimalt udgøre 5% af købesummen, ekskl. moms og andre afgifter, for den forsinkede leverance. Køber fortaber sin ret til at kræve erstatning, hvis kravet ikke er fremsat til Sælger senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor levering i henhold til pkt. 6.2 skulle have fundet sted.
6.4 – Såfremt leverancen fortsat ikke er leveret 10 kalenderuger efter udløbet af den forlængede leveringsfrist, jf. pkt. 6.2, og dette skyldes Sælgers forhold, kan køber ved skriftlig henvendelse til Sælger kræve levering inden for en rimelig frist, som ikke kan være kortere end 10 hverdage. Leverer Sælger ikke leverancen inden udløbet af fristen, er køber berettiget til at hæve aftalen.
6.5 – Sælger er ikke ansvarlig for forsinkelse, som skyldes fejl eller forsinkelse hos tredjemand antaget af køber.
6.6 – Bortset fra erstatning efter pkt. 6.3 kan køber ikke gøre krav gældende mod Sælger som følge af Sælgers forsinkelse. Køber kan ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, jf. disse salgs- og leveringsbetingelsers pkt. 13
7. Tegninger, beskrivelser og godkendelser
7.1 – Sælgers materiale for så vidt angår tegninger, beskrivelser og godkendelser er alene af vejledende karakter, ligesom Sælger ikke er ansvarlig for fejl heri. Sælger kan til enhver tid ændre i de af Sælger udarbejdede specifikationer og beskrivelser.
7.2 – Sælgers materiale, herunder tegninger, beskrivelser, godkendelser m.v., må ikke af køber deles med tredjemand uden Sælgers forudgående udtrykkelige accept.
8. Montage
8.1 – Efter montage af produktet skal afprøvning foretages på et af Sælger autoriseret værksted.
8.2 – Køber har pligt til at være til stede under driftsprøven og foretage gennemgang og undersøgelse af det leverede.
8.3 – Ved købers manglende tilstedeværelse ved driftsprøven anses mangelfri levering for sket ved købers ibrugtagning af det købte.
9. Garanti for fabrikationsfejl
9.1 – På nye produkter yder Sælger garanti for fabrikationsfejl i 12 måneder fra leveringsdagen. De i pkt. 12.1 anførte forhold anses ikke som fabrikationsfejl. I det omfang der skal leveres erstatningsmaterialer finder pkt. 5 og 6 anvendelse. I øvrigt henvises til Sælgers garanti- og reklamationsbestemmelser.
9.2 – Det er en betingelse for købers udøvelse af garantien, at Sælgers servicepersonale frit kan disponere / downloade oplysninger fra produktets elektronik- / computeranlæg.
9.3 – Køber kan i tilfælde af fabrikationsfejl alene forlange omlevering eller afhjælpning af Sælger. Er Sælger ikke i stand til at foretage omlevering eller afhjælpning, er køber dog berettiget til at hæve aftalen. I tilfælde af fabrikationsfejl finder disse salgs- og leveringsbetingelsers pkt. 13 tilsvarende anvendelse.
10. Mangler
10.1 – Såfremt køber ved produkter, der ikke er omfattet af pkt. 9, dokumenterer mangler ved det solgte, påtager Sælger sig at udbedre eller ombytte det solgte produkt, eller de mangelfulde dele heraf, ved levering af tilsvarende produkter til køber (omlevering). I det omfang der skal leveres erstatningsmaterialer finder pkt. 5 og 6 anvendelse.
11. Købers misligholdelsesbeføjelser ved mangler
11.1 – Køber kan i tilfælde af mangler efter pkt. 10 alene forlange omlevering eller afhjælpning af Sælger.
11.2 – Sælgers afhjælpningspligt omfatter ikke følgerne af naturligt slid, overlast, anvendelse af uegnede smøremidler, manglende overholdelse af serviceforskrifter, mangelfuld vedligeholdelse, mangelfuld eller uhensigtsmæssig betjening, mangelfuld montering, (herunder tilsidesættelse af de givne monterings- og/eller betjeningsforskrifter) hændeligt uheld eller andre forhold, for hvilke køber bærer ansvaret eller risikoen, herunder mangler forårsaget af handlinger foretaget af tredjemand antaget af køber.
11.3 – Ved konstatering af mangler skal køber skriftligt over for Sælger beskrive og specificere den påberåbte mangel og dennes konsekvens for købers benyttelse af det købte. Enhver reklamation over mangler skal være Sælger i hænde senest 5 hverdage efter, at manglen er eller burde være konstateret. I modsat fald fortabes retten til at gøre manglen gældende overfor Sælger.
11.4 – Ethvert mangelskrav, uanset art, skal under alle omstændigheder senest være gjort gældende inden 2 måneder fra levering, idet mangelsindsigelser efter denne frist ikke vil kunne gøres gældende.
11.5 – Køber kan ikke som følge af mangler fremføre andre krav over for Sælger end de ovenfor anførte. Køber kan ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, jf. disse salgs- og leveringsbetingelsers pkt. 13.
12. Produktansvar
12.1 – Sælger er ikke ansvarlig for en skade, der forvoldes af materiellet på:
a) fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i Købers besiddelse eller varetægt, eller
b) produkter, hvori materiellet indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som Sælgers produkter forårsager som følge af materiellet.
12.2 – Køber holder Sælger skadesløs, såfremt Sælger pålægges ansvar over for tredjemand for en skade, som Sælger ifølge pkt. 12.1 ikke er ansvarlig for i forhold til køber.
12.3 – Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, jf. disse salgs- og leveringsbetingelsers pkt. 13. avancetab eller andet indirekte tab.
12.4 – Sælgers ansvar kan maksimalt udgøre DKK 5 mio.
13. Generel ansvarsbegrænsning
13.1 – Sælger har ikke noget ansvar over for køber ud over det, der er fastsat i disse betingelser eller i øvrigt følger af parternes aftale. Dette gælder ethvert tab, som køber har lidt, så som driftstab, avancetab og andre økonomiske konsekvenstab eller indirekte tab.
14. Ansvarsfrihed (force majeure)
14.1 – Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimeligt byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, forsinkelse fra Sælgers underleverandører, generel pandemi, epidemi hos Sælger eller Sælgers leverandører, cyberangreb mod Sælger eller Sælgers leverandører, krig, mobilisering eller militærindkaldelse af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
15. Tvistigheder
15.1 – Eventuelle uoverensstemmelser mellem køber og Sælger skal afgøres efter dansk ret og ved Retten i Odense.
+45 7010 1097
Man - tor: 7.30 – 15.30
Fre: 7.30 - 12.00
Fabriksvej 9, 5260 Odense S