NÅR DET SKAL GÅ RIGTIG HURTIGT!
Så klarer vi det også – for vi har et fantastisk bagland af stærke leverandører, som er klar til at gøre alt for at få de rigtig korte leveringstider til at lykkes! Foråret gav os et godt eksempel på præcis hvor hurtigt det kan gå, når alt klapper!
Medio marts kontaktede CH Udlejning Fyn os nemlig med en presserende ordre på en Unic minikran – og en ønsket leveringtid på bare en uge. Det var mandag – og med andre ord skulle minikranen stå klar til det første lejemål bare en uge senere.
Minikranen skulle dække nogle helt specifikke mål og kapaciteter hos en kunde – og den ønskede model var ikke på lager i Odense. Så vi kontaktede Unic – og i godt samarbejde fra både leverandør og ikke mindst transportør lykkedes det at få minikranen leveret i Odense fredag, afhentet af en glad ejer af CH Udlejning Fyn med det samme – og kørt direkte ud til det første lejemål.
Altså hurtig respons, godt samarbejde – og levering blot 5 dage efter ordreafgivelse!
Vi garanterer ikke, at det altid er muligt – men vi garanterer, at vi gør alt for at imødekomme selv de korteste leveringstider. Mon ikke leveringen af minikranen fra Unic er et godt eksempel på, at det altid kan betale sig at forespørge?