SIKKERHED OG SERVICE FREMFOR PARALLELIMPORT
Gennem de seneste år er en lang række parallelimporterede maskiner landet på det danske marked – og vi oplever ofte, at valget af en parallelimportører efterfølgende giver udfordringer på både sikkerhed, service og opbakning fra producenten.
En ganske naturlig problemstilling, da de internationale koncerner af samme grund har valgt et set-up med officiel og godkendte forhandlere, som de omvendt kan sikre løbende uddannelse, opbakning og korte responstider.
Vi er tit i dialog med virksomheder, som har undersøgt markedet for parallelimport – og oplever, at en god dialog og behovsafdækning – hverdag kontra maskine - med afsæt i vores detaljerede kendskab til både nuværende og kommende modeller fører til nye overvejelser og måske ændrede valg.
Det var også tilfældet hos PV Udlejning A/S, som længe havde haft en bomlift på investeringsbudgettet – og efter grundig behovsafdækning og dialog valgte en 26 meter knækarms bomlift fra JLG - model 800AJ med et udlæg på 15,74 meter, en stærk Deutz motor og en fleksibel hydraulik, der giver mulighed for flerfunktionsdrift.
”Vi har valgt at handle med en officiel forhandler for at sikre, at vores udstyr altid serviceres korrekt – det handler jo i bund og grund om sikkerhed – og i sidste ende om liv eller død”, siger Carsten Nielsen fra PV Udlejning og tilføjer ”samtidig var det en fornøjelse at opleve, at det hos Lissner ikke kun handlede om at komme ind og handle med os én gang – men at etablere et godt og solidt kendskab til os og vores dagligdag og forretning, som danner basis for et fremtidig samarbejde.”
Den stærke JLG 800AJ bomlift er nu leveret – og klar til udlejning.