LISSNER kompetencer

Med en bredt funderet og up-to-date serviceorganisation, et fuldtudstyret værksted i Odense, et mindre værksted i Taastrup, et top-tunet reservedelslager og 14 servicebiler er vi blandt de førende i liftbranchen på service og reservedele.

Vi er konkurrencedygtige på pris og vores filosofi er, at når vi hjælper hinanden og bruger hinandens specialkompetencer, så får vi ikke bare en sjovere hverdag – vi leverer også kvalitetsløsninger uden kompromiser.

Serviceværkstederne arbejder tæt sammen med de udekørende montører og reservedelslageret – og vi er et fasttømret team med mange års brancherelevant erfaring, en opdateret viden samt de seneste kurser og opgraderinger i bagagen.

JLG, UNIC, MULTITEL, FASSI og OSH KOSH er kernen i vores forretning, men når det handler om service, reparationer, eftersyn og reservedele, så håndterer vi stort set alle de mærker, der er på markedet - og er bl.a. også specialuddannet fra hollandske SPIERINGS MOBILE CRANES, som vi har en servicepartneraftale med.

Vi er godkendt under Dansk Byggeris Liftkontrolordning og medlem af Maskinkontrolordningen, som begge anbefales af Dansk Byggeri og overvåget af FORCE Technology. Det er din garanti for, at vi holder os opdaterede og skarpe med et højt niveau af sikkerhed.

Du kan se kontrolrapporten fra de seneste halvårlige screeninger her